Hvor dum kan man være - LUMA

I august måned var jeg til almindelig dyrlægekontrol med mine tre hunde, Zilva, Zhania og Luma, de skulle have deres årlige vaccination. Som altid bliver de også lige gennemgået for diverse skavanker.
Jeg var lidt nervøs for Zilvas helbred for hun havde efterhånden et stort antal knuder rundt på kroppen og hun havde tabt sig meget, hun plejer at veje ca. 30 kg. men var nu nede på 27 kg.
Jeg blev beroliget af  Morten ”dyrlægen”, at jeg ikke skulle være så nervøs for den slags knuder, for en hund i Zilvas alder ”10 år” får mange knuder. Så var jeg rolig indtil han kiggede Zilva i munden, der fandt han en knude over en kindtand.
Her var noget at være urolig for, Morten fortalte at denne type cancer var typisk meget aggrasiv.
Så var min dag ødelagt, heldigvis kom Helge ”min mand” hjem fra arbejde samme dag, så jeg skulle da ikke være helt alene med den triste besked.
Vi gik faktisk totalt i spåner, vi reagerede som om at vi skulle miste vores hund indenfor de næste par dage. Vi var særlig opmærksom på at hun fik ro til at spise, så de andre hunde blev lukket af vejen. Når vi skulle nogen steder kom Zilva med hver gang, ja alt hvad vi foretog os var Zilva, Zilva, Zilva, ja, vi hævede hende faktisk op på en piedestal.
Så en aften hvor jeg var alene hjemme, sad jeg og så tv, der opstod pludselig stor tumult på hundenes værelse. Luma kom løbende, hun skulle bare ikke være inde på det værelse mere. Jeg råbte højt, men de to tøser blev ved med at sloges, jeg skyndte mig at løbe ind på værelset.
Her fandt jeg Zilva liggende på ryggen med Zhania over sig og de bed kraftigt fra sig begge to. Jeg fik fat i de to tøser og manet dem til ro. Begge hunde havde rifter på kroppen.
Zilva var øm i hele kroppen flere dage efter, Zhania blødte fra snuden.

Hvad var dog det der skete? Ja, vi havde faktisk, ved at pylre sådan om Zilva, givet hende mod til at prøve at blive førerhund, derfor gik hun i kamp mod Zhania, der er en meget stærk alfa-tæve både fysisk og psykisk.

Moralen: Vi skal huske at vi er menneskelige, men det er hunde ikke. Hunde forstår ikke vores mærkelige føelser, men har en stærk rangorden med alfa og beta. Hunde vil normalt ikke sloges om den højeste rang, hvis de gjorde det, ville det i deres verden ”ulvens” være lig med svækkelse af flokken, og dens jagtformåen vil blive sat kraftigt tilbage, uden jagt ingen mad.