VW T1 SO33 - LUMA

I 1975 havde vi et VW ”rugbrød” på gule plader. Vi har kørt rigtig mange ture i den. Efterhånden som familien voksede, var der ikke sæder nok til alle og den blev skiftet ud.
For 5-6 år siden begyndte vi at se efter et ”rugbrød” igen. Nu var det ikke bare en gammel bil, men en værdig veteran. Om den var med sæder som bus eller indrettet til camping havde ikke den store betydning, det skulle bare være en med splitrude. Vi har kørt land og rige rundt og set på mange VW'er. Vi har sågar fløjet til Aberdeen, hvor vi dog hverken fandt bil eller manden der havde sat den til salg.
Vi fandt ud af at tendensen var gået i retning af at sænke bilen og ændre på konstruktionen af bremser m.m., hvilket gør dem meget uoriginale. I foråret 2012 fandt vi et flot eksemplar i Randers. Den var også sænket men sælgeren var villig til at bygge den tilbage til original stand. Alt det finansielle blev aftalt og sælgeren skulle have 4 dage til at gøre den klar til os. Men ak, der skete det at sælgeren sendte en mail at han ikke ville sælge alligevel.
Vi ledte selvfølgelig videre og fandt ud af at der faktisk var en del til salg i England. Vi blev enige om at sommerferien 2012 skulle bruges til at køre rundt i England og finde en VW bus. Da vi har to hunde, som altid er med os, blev vi nødt til at køre til Frankrig og tage toget i Eurotunnelen. Da vi nu skulle køre ned gennem Tyskland og Holland kunne vi ligeså godt se om der var noget til salg undervejs. I Nord-vesttyskland nær ved Wilhelmshaven var der en til salg. Vi besluttede at første ophold skulle være der. Vi fik fat i manden der havde VW'en til salg men han var på ferie i Tyrkiet så vi kunne ikke komme til at se den før på vej hjemad.
Turen gik videre gennem Holland til Kieft en Klok i byen Renkum, der ifølge deres hjemmeside havde flere flotte eksemplarer til salg. Ja ok det var nu ikke hvad vi forventede, men priserne var i hvert fald flotte.
Videre det gik til Frankrig, vi var meget spændt på at skulle have bil og campingvogn kørt ind i en togvogn. Det gik legende let og vores første stop i England var Colchester. Dagen efter gik det videre mod nord, vores mål var North Yorkshire. Vi slog lejr i nærheden af byen Scarborough. Vi brugte 6 dage i området, kørte rundt i de smukke omgivelser om dagen, surfede på nettet om aftenen. Vi fandt en meget flot SO42 fra 1965 i London. Vi var ellers blevet enige om at vi ikke skulle til London da der jo var OL. Den var importeret fra Californien, en meget flot restaurering. Vi blev enige med ejeren om at vi ville se den der var i Tyskland, så skulle vi finde ud af det videre forløb.
Efter 10 dage i England, gik turen hjemad igen. Vi kom til Frankrig sidst på eftermiddagen og begyndte turen hjemad. Det endte med at vi tog turen i et træk og landede i Esbjerg omkring middagstid.
Vi fik kontakt med den tyske ejer og aftalte at vi skulle komme ned og se hans VW næste dag. Søndag morgen satte vi os i bilen og kørte sydpå igen. Der ventede os et flot eksemplar, det var en SO33 fra 1964 med masser af historie. Den forrige ejer havde haft den i 30 år, havde holdt den ved lige og fået den omlakeret i 1999. Vi var slet ikke i tvivl den skulle vi have. Nå, nu skulle vi så have fundet ud af det økonomiske. Den tyske ejer ville kun have kontanter og dem finder man ikke lige så mange af en søndag eftermiddag i Tyskland. Turen gik så tilbage til Esbjerg. Vi havde aftalt at vi ville komme igen mandag, når vi havde været en tur i banken. Mandag eftermiddag kørte vi atter til Tyskland, nu med 6 kuverter fyldt med euro sedler og en autotrailer spændt efter bilen. Endelig efter så lang tids søgen kunne vi hente og køre hjem med vores nye gamle bil. I vores ferie på 14 dage fik vi kørt 7500 kilometer.
Nu var der mange praktiske ting der skulle klares. Vi skulle have den toldsynet, bestilt nummerplader. Det skulle selvfølgelig være sorte med ZH for Esbjerg. Endelig i begyndelsen af december fik vi svar fra SKAT at de havde fundet frem til hvad vi skulle betale i afgift, og kort tid forinden var der også kommet besked om at nummerpladerne var kommet. Med dankortet i hånden og de gamle papirer på bilen blev SKAT besøgt. Uha det var fælt. Ikke så meget pengene, men de ville beholde de gamle papirer. Det var jeg ikke glad for. Jeg prøvede at gøre det klart at de originale papirer var meget vigtige for bilens historie. Ja men hvis de var så vigtige ville hun da gerne lave nogle fine kopier af dem. Mens hun gik i kopi rummet spurgte jeg en af de andre om de ikke bare kunne beholde kopierne og lade mig få originalerne. Endelig var der en med forståelse for historie, jeg fik lov til at tage de gamle papirer med hjem igen.

I løbet af vinteren har vi brugt tid på at gøre den lidt pænere indeni. Der er kommet nyt betræk på sæderne. Gardinerne er blevet udskiftet og så er gulvtæppet blevet udskiftet.
Nu venter vi på at foråret for alvor vil indtage landet så vi kan komme ud og køre. Forude venter der en masse veteran løb og det første er selvfølgelig Esbjerg Veteranløb 2013.