Skagen Gråsten 2005 - LUMA

Gå til indhold

Hoved menu:

Skagen Gråsten 2005

Artikler

Så skulle det prøves igen, havde jeg glemt strabasserne fra sidste år eller er det bare selvpineri.
Nej, jeg kan virkelig lide at køre med på den lange tur.
Også i år havde jeg selskab af Søren fra Ribe men der var lige Carlo, Svend, Poul som havde lyst til at deltage, og Jørgen kørte med Helge,
Vi startede med at køre til Gråsten onsdag formiddag for at lave en lille camp af campingvogne og telte, vi var også en tur forbi Bjarne Hansen for at hente diverse løbsskilte til udlevering på Skagen.
Onsdag eftermiddag var der et lille puslespil der skulle gå op, der skulle sættes 2 sidevogns og 3 solomaskiner op på traileren, men Helge og hans lillebror havde lavet så godt et forarbejde med hjulskinner for og bag at der faktisk godt kunne have været en solomaskine mere.
Torsdag formiddag tog vi så afsted, vi var vel forberedte til den lange køretur med både spise og drikkevarer og vi ankom til Frederikshavn ved 16.00 tiden hvor vi skulle overnatte på vandrehjemmet. Om aftenen  indtog vi et måltid på sømandshjemmet på Skagen sammen med andre der skulle deltage i løbet.  
Fredag morgen startede vi kl. 6.00 med morgenmad for derefter at hente vores maskiner som vi havde fået inkvarteret privat i aflåst garage på Skagen. Kl. 8.00 var der afgang fra Grenen, i år skulle det være lidt mere højtideligt med startsnor og jeg blev af  NSU klubben bedt om at byde kørerne velkommen, ønske god tur og sætte løbet i gang.  
Første stop havde vi på Hedebo strandcamping i Sæby, som har en imponerende  samling af over 100 motorcykler, her var der sørget for morgenmad.


Se flere billeder fra turen her: Galleri

Se semningsbilleder fra Ringridderpladsen og turen Gråsten - Flensborg her: Galleri

 
Tilbage til indhold | Retur til hoved menu